Bevar nattemørket
Uanset om du bor, driver virksomhed eller bare besøger Møn og Nyord kan du være med
til at gøre en aktiv indsats for at bevare nattemørket.
Det er ikke så svært - bare husk:
Send ikke lys mod himlen - eller ud i omgivelserne
Brug kun det nødvendige lys
Anvend lys i varmhvide - eller røde farver
Alle bidrag tæller
I en Dark Sky Park eller et Dark Sky Community er det vigtigt kontinuerligt at reducere udvendig belysning og undgå lysforurening.
I Dark Sky Møn & Nyord er det Vordingborg Kommune, som har det overordnede ansvar for, at både kommune, lokale virksomheder og borgere tager
videst mulige hensyn til at bevare det uforstyrrede nattemørke gennem reduceret brug af lys om natten.
På Møn har Vordingborg Kommune udskiftet 95% af det offentlige lys til Dark Sky-rigtig belysning,
og i nye lokalplaner for Dark Sky-områderne indskrives hensyn til at bevare og beskytte mørket.
For at bevare nattemørket i vores Dark Sky-område, er det vigtigt alle bidrager!